Døgnvagt  

28+ års erfaring  

Udkørende og stationær hesteklinik  

Kolik

​Kolik er en fællesbetegnelse for symptomer på smerter fra bughulen, altså ”ondt i maven” hos hesten. Kolik er således ikke en specifik diagnose, men en betegnelse, der kan dække over mere end 40 forskellige diagnoser.

Symptomer​

En hest med kolik kan vise flere forskellige symptomer, afhængig af hvorfor den har ondt, og hvor ondt den har, herunder:

  • Manglende eller nedsat ædelyst
  • Stille og uinteresseret i omgivelserne
  • Flehmer
  • Skraber
  • Ser mod maven
  • Sparker mod maven
  • Ligger i boksen
  • Ruller sig
  • Smider sig
  • Stiller sig som til urinering
  • Sveder
  • Høj puls
  • Hyppig og overfladisk vejrtrækning
  • Manglende afføring
  • Diarre

Milde koliktilfælde kan i mange tilfælde gå over ved at trække hesten en tur, 30-45 minutter. Hvis dette ikke hjælper, bør man kontakte dyrlægen. Mange koliktilfælde kræver dyrlægebehandling en eller flere gange. Hvis hesten har feber, puls over 60, besværet vejrtrækning over 30 gange pr. minut eller meget blege/grålige/blålige slimhinder kræver den omgående dyrlægebehandling.

Jo tidligere i forløbet sygdommen bliver opdaget, korrekt diagnosticeret og behandlet, desto bedre er hestens chancer for at komme sig.

Hvis hesten har kolik, må den ikke få foder.

Undersøgelse​

Dyrlægens undersøgelse af kolikhesten omfatter som udgangspunkt, at der lyttes på hesten med stetoskop for at høre hjertet og tarmenes funktion, slimhinderne kontrolleres for at overvåge hestens kredsløb og der føles på tarmene via en rektalundersøgelse. Desuden kan der ved nogle kolikheste være indikation for at lægge en sonde via næsen til mavesækken og derved lave en maveskylning, man tage bughulepunktat eller andre specialundersøgelser afhængig af hestens symptomer.

Behandling​

Behandlingen af heste med kolik afhænger naturligvis af, hvad der vurderes at være årsag til hestens smerter ud fra de udførte undersøgelser. Ofte er behandling med tarmafslappende og smertestillende medicin nødvendigt og effektivt, men det kan også være indikeret at give olie eller salte i mavesækken via sonde, sætte hesten på drop, give kraftig smertestillende medicin eller bedøvelse. Langt de fleste kolikheste kommer sig ved behandling hjemme i stalden, men i nogle tilfælde er hesten så dårlig, at behandling hjemme ikke er optimal. Disse heste kan indlægges på klinikken, hvor vi har mulighed for at døgnovervåge dem, eller de kan henvises til et hospital. Heste med såkaldt kirurgisk kolik, der kræver operation for at blive behandlet skal i fuld narkose og henvises til et hospital med erfaring i disse operationer. En kolikoperation kan ved nogle patienter være eneste mulighed for behandling, men er aldrig en garanti for at hesten kommer sig.

En intensiv kolikbehandling, hvad enten det indlæggelse er på klinik eller hospital eller gentagne vagtbesøg hjemme i stalden kan hurtigt løbe op til et betragteligt beløb, også selv om hesten ikke bliver opereret.

Årsager​

Der kan være mange årsager til kolik. Alle former for nedsat funktion i mave, tyk eller tyndtarm kan give koliksymptomer, men symptomerne kan også ses ved lidelser i urinveje eller i brysthulen. Hyppige årsager er hurtige foderskift, stress, tandspidser, mavesår, ændringer i staldrutiner, transport og lignende.​

Forskellige former for kolik​

”Kolik” er som nævnt en samlebetegnelse for forskellige smertevoldende tilstande i bughulen hos hesten. Herunder beskrives nogle af de mest hyppige årsager til kolik.​

Forstoppelse​

Forstoppelse er en af de hyppigste årsager til kolik. Forstoppelse opstår når gødningen pakker sig sammen til en fast klump der sætter sig i tarmen og ikke passerer som normalt. Forstoppelsen kan sidde flere forskellige steder i tarmsystemet. Ofte er forstoppelsen lokaliseret i stortarmens ombøjning i bækkenet, hvor tarmen snævres ind til et mindre volumen. 

Forstoppelsen kan også findes i blindtarmen. Disse typer forstoppelse kan typisk mærkes af dyrlægen ved rektalundersøgelsen og giver oftest milde koliksymptomer. Forstoppelsen kan også lokaliseres i tyndtarmen, dette vil typisk være mere smertevoldende for hesten og give overtryk i mavesækken, som opdages ved maveskylning (ventrikelskylning). Forstoppelse i tyndtarmen ses hyppigt ved kraftig infektion med spolorm hos ungheste.

Helt milde forstoppelser kan ofte gå væk ved gåture. Sværere tilfælde kræver behandling, somme tider kræver hesten gentagne behandlinger, evt. over flere dage og i nogle tilfælde er intensiv dropbehandling med væske nødvendigt. Forstoppelser i stortarmsafsnittet er oftest ikke operationskrævende.

Forstoppelse kan skyldes flere ting, men ses hyppigt, hvis hesten drikker for lidt, æder meget halm, eller tygger sit stråfoder for dårligt

Fejlgæring​

Fejlgæring opstår, når der sker en overgæring af tarmindholdet i blindtarmen eller stortarmen, hvorved der produceres store mængder luft, som udspænder tarmene, hvilket er ganske smertevoldende for hesten. I nogle tilfælde ser hesten udspilet ud og maven fylder meget. Luften kan høres, når dyrlægen lytter på hestens mave, eller mærkes ved rektalundersøgelse.

Bevægelse af hesten er vigtig for at få luften ud af tarmene. I mange tilfælde kan korte longeringsintervaller i trav hjælpe. I svære tilfælde kan man punktere hestens tarm gennem bugvæggen for at få luften ud.

Fejlgæring skyldes typisk hurtige skift i foderet, for hurtig overgang til frisk græs, overgæret wrap eller dårlig foderkvalitet herunder svampeangreb i hø/wrap eller korn.​

Sandkolik​

Sandkolik ses, når hesten ophober jordpartikler, typisk i tyktarmen. Jord- og sandpartiklerne optages i forbindelse med foderindtag, særligt græsning på nedbidte folde, eller wrap, der er høstet for jordnært og derfor indeholder jord. Sandpartiklerne irriterer tarmslimhinden og kan forårsage smerte eller eventuelt forstoppelse.

Milde tilfælde kan behandles med smertestillende medicin, mens operation kan være påkrævet i svære tilfælde.

Loppefrøskaller hjælper med at rense tarmen for sand, både forebyggende og helbredende. Man kan selv på simpel vis kontrollere sandindholdet i hestens gødning, ved at opløse en håndfuld gødning i vand i en pose og hænge den op med spidsen nedad. Hvis der bundfældes sand i mere end nogle få mm af posens hjørne er loppefrøskaller anbefalelsesværdige som en kur over 2-4 uger.​

Diarre​

Diarre er tynd mave og kan være et udtryk for flere forskellige ubalancer i hestens tarm, herunder tarmbetændelse. Diarre kan også ses før eller efter en forstoppelse.

Milde tilfælde af diarre, hvor gødningen blot er lidt blød og hesten er alment upåvirket kan behandles med probiotika. Kraftig diarre kan medføre dehydrering af hesten og kræve meget intensiv terapi med væskebehandling i drop. Selv med intensiv dropbehandling kan hesten dehydreres så meget, at den ikke kan reddes.

Diarre kan have mange årsager heriblandt stress, dårlig foderkvalitet, parasitter, mavesår og infektioner i tarmen med bakterier eller virus.​

Tarmslyng​

Tarmslyng opstår, når hestens tarm fejllejres i bughulen og betegnelsen kan omfatte forskellige tilstande, herunder ufuldstændige drejning, klemning eller fuldstændig afsnøring af et eller flere tarmafsnit. Oftest vil disse fejllejringstilstande forhindre passagen af foder i det aktuelle tarmafsnit. Tarmslyng er en ekstremt smertefuld tilstand for hesten. I mange tilfælde vil hestens kredsløb hurtigt blive påvirket og ofte er en operation, hvor bughulen åbnes og tarmen replaceres til den korrekte position eller eventuelt amputation af et skadet tarmafsnit, eneste mulighed for behandling af hesten. En kolikoperation er ingen garanti for at hesten bliver rask, og det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om hesten vil være i stand til at gennemgå en sådan operation i fuld narkose, eller om det er bedre for hesten at blive aflivet hjemme i stalden.​

​✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​Vurderet 4,8 / 5 stjerner ud af 22 anmeldelser fra Facebook

Kontakt​oplysninger

​Hillerød Hestedyrlæger Aps

Baunevej 17, Bendstrup

3400 Hillerød

​Telefon: 48 28 67 68

E-mail: klinik@hestedyrlaegerne.dk

CVR: 15133147

Åbningstider​

​Telefontid, dyrlæge

8.00 - 9.00​

​Telefontid, klinik

8.00 - 16.00​

​Klinik åben

8.00 - 16.00

Akutvagt

16.00 - 8.00​

samt weekender / helligdage

facebook Følg med på Facebook