Døgnvagt  

28+ års erfaring  

Udkørende og stationær hesteklinik  

Cushings Syndrome

Hvad er Cushings Syndrome

Cushings syndrome eller Pitutary Pars Intermedia Dysfunktion(PPID) Ved cushing mistes den kroniske nedregulering af en del af hypofysen og derfor ses forøget udskillelse af ACTH (Hormon).

Cushing ses hos 20 % af heste over 15 år, men det rammer også yngre heste og mange af hestene viser ikke nogen eller kun få kliniske tegn.

Symptomer

  • Det alvorligste symptom ved cushing er forfangenhed. Oftest er forfangenhed det første symptom.
  • Nyeste undersøgelser viser at op mod 90 % af alle forfangenheder er relateret til EMS eller Cushing. Den nye forskning tyder på, at det er forhøjet insulin der giver en form for toksicitet, som er afgørende for udvikling af forfangenheden.
  • Derudover kan ses forsinket fældning af vinterpels og lang krøllet pels.
  • Nedsat præstation/sløvhed er også et tegn. Det skyldes overproduktion af β-endorfiner i hjernen.
  • Muskeltab af især de store rygmuskler og mavemuskler.
  • Ændrede fedtdepoter ses især over øjnene, på halsen og på bagparten.
  • Kroniske tilbagevendende infektioner.
  • Forøget urinering og drikkelyst.

Diagnosen

Stilles ved at tage en blodprøve hvor ACTH måles. Samtidig anbefales det at måle insulinniveauet, da der oftest ses insulinresistens.

Behandling

Cushing behandles med medicin, som hesten skal have resten af livet.

91 % af hestene vil have reduceret ACTH niveau inden for 4 uger, nogle heste er dog længere om at respondere.

Hvis hesten også har insulinresistens, skal man sørge for et foder med høj fordøjelighed, højt proteinindhold og moderat til lavt sukkerindhold.

Fremtid

Prognosen for hesten afhænger af hvor tidligt man opdager sygdommen og om hesten er forfangen. Det er vigtigt at få stillet diagnosen inden hesten bliver forfangen, da dette er smertefuldt, svært at behandle og giver en dårligere prognose.

Opdager man det tidligt, vil hestene med den rette behandling oftest kunne komme i ridning igen og tilbage til det niveau de var på før de blev syge og de vil kunne leve godt i årevis efter diagnosen er stillet.

​✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​Vurderet 4,8 / 5 stjerner ud af 22 anmeldelser fra Facebook

Kontakt​oplysninger

​Hillerød Hestedyrlæger Aps

Baunevej 17, Bendstrup

3400 Hillerød

​Telefon: 48 28 67 68

E-mail: klinik@hestedyrlaegerne.dk

CVR: 15133147

Åbningstider​

​Telefontid, dyrlæge

8.00 - 9.00​

​Telefontid, klinik

8.00 - 16.00​

​Klinik åben

8.00 - 16.00

Akutvagt

16.00 - 8.00​

samt weekender / helligdage

facebook Følg med på Facebook