Benstillinger

Den optimale benstilling

Korrekt beskæring og skoning er nogle af de ting, der har allerstørst indflydelse på hestens atletiske funktion. Overholdelse af nogle enkelte basale principper er essentielle for hovens sundhed og for at bevare hesten haltfri eller hjælpe den over en diagnosticeret halthed.

Alt, hvad der foretages på hoven, påvirker de indre strukturer i hoven og hele benet ovenover. Hestens bevægelse påvirkes tillige, da både landingsfase, den vægtbærende fase, overrulningen og svingbuen frem til næste landingsfase ændres ved ændring af beskæring og skoning –

se fig. 4.

For at sikre en optimal funktion af hoven og dermed hele hesten, tages udgangspunkt i den ideelle benstilling, dvs. det udseende og den funktion, der udløser de færreste skader.

Tåakser og hovbalance

Når benet betragtes fra siden skal tåaksen være lige, dvs. den linie, der tegnes langs hovens forflade, skal kunne fortsættes ubrudt op til koden og stadig være parallel med forfladen af koden, linien skal desuden være parallel med linien i den bageste del af hoven, se fig. 1.

fig. 1 – Her ses en ideel tåakse, hvor den tegnede linie er ubrudt og parallel med forfladen af hov og ben.

Når benet ses forfra, skal der kunne tegnes en ubrudt linie midt gennem piben og tåen, som skal dele benet i to lige store halvdele. Her skal tillige kunne tegnes en linie i kronranden som er vinkelret på den lodrette linie og som samtidig er parallel med underlaget, se fig. 2.

Fig. 2 - Her ses en optimal benstilling, hvor benet kan deles i to lige store dele, der er vinkelret på underlaget.

Hoven skal også vurderes nedefra, på opløftet ben, når benet holdes under koden og tåen hænger, er det muligt at bedømme balancen i hoven. Her skal det igen være muligt at tegne en ubrudt linie gennem pibe og hov, som deler benet i to lige store halvdele og en tværgående vinkelret linie der rammer begge dragthjørner.

Balancen vurderes tillige i bevægelse, hesten mønstres i skridt og iagttages forfra og bagfra og fra siden, det bemærkes om hoven på det enkelte ben sættes lige i jorden, den ene skogren eller hovdel må ikke sættes i før den anden, se fig.3.

Fig. 3 - ubalanceret landing, hvor den udvendige side af hoven sættes til jorden først.

BESKÆRING OG SKONING

Som hovedregel skal hestene have ordnet hove ca. hver 6. uge, enkelte skoede heste med lidt kortere interval og nogle uskoede heste med længere interval. Det vigtige er, at der ikke bliver alt for stor forskel på benstilling og -vinkler fra hesten er nyskoet til den får smed igen, det medfører unødig belastning af led, ledbånd og sener.

Skoen skal tilpasses hoven og ikke omvendt. Skoen skal, afhængig af størrelse, fra hovens bredeste punkt og bagud være 2-4 mm større end hoven, den skal være 4-6 mm længere end hoven og være rejst i tåen,

se fig. 1.

INDIVIDUELLE HENSYN

Vel vidende og med alt dette i hukommelsen er det væsentligt, at gøre sig klart, at hver hest har sine egne normale akser og vinkler og sit eget bevægelsesmønster.

Hvis en hest har en afvigende benstilling kan det skabe patologiske (sygdomsfremkaldende) forandringer og dermed halthed at ændre på forholdene for at skabe en ideel hov- eller benstilling. Hesten skal derimod understøttes i sin benstilling således at den ikke udvikler yderligere skævhed eller halthed, men beskæres og skoes så hoven og benet kommer til at fungere så godt som muligt og med så få negative følgevirkninger som muligt. På føl kan der dog laves en del korrektioner med beskæring, pålimning af kunsthorn, plasticsko eller operation hvis det gøres i tide, idet føllene er i vækst og derfor mulige at korrigere.

Følgevirkningerne af forkert beskæring kommer ofte snigende over længere tid og medfører nedsat præstationsevne og i sidste ende halthed som endda kan blive kronisk.

Den eksisterende viden om den ideelle hov anvendes hver gang – som udgangspunkt – når en hest vurderes med henblik på beskæring og skoning uanset om det er en ideel benstilling, en skævbenet hest, en fejlbeskæring eller en korrektion i forbindelse med en halthedsbehandling.

Eksempel: En hesteejer ønskede henvisning til en massør, da ejeren mente at hesten havde en øm skulder og ikke var halt og i øvrigt fungerede ridemæssigt. Ved nærmere eftertanke og efter forespørgsel kom det dog frem at hesten sprang skævt. Ved undersøgelse af hesten fandtes en lavgradig halthed og positiv bøjeprøve. Hestens forhove var i ubalance og tåaksen var brudt bagtil, dette blev rettet og hesten går uden problemer på tredje år. Havde hesten fået lov at gå på sine ubalancerede hove og med sin forkerte benstilling i længere tid, ville det med stor sandsynlighed være endt med permanente slidskader og halthed.