Bukkehov

Kendetegnet for en bukkehov/styltefod er, at føllet fødes med et eller flere tåled bøjede på et eller flere ben, og at de ikke kan rettes ud. Hoven kommer derfor til at stå stejlt, varierende fra at hov-væggens forreste kant er lige foran lodret til lodret til bag lodret, hvor dragterne ikke kan nå jorden. Tilstanden kan også ses med en normal hov og bøjet kode dvs. at koden er skudt frem. Føllet kan have svært ved at holde benet/benene strakt og dermed holde sig oprejst og gående. I svære og sjældne tilfælde kan det medføre fødselskomplikationer.​

​

Årsager

Ved den medfødte form for styltefod kan årsagen være, at føllet ikke har ligget rigtigt i fostertilstanden, eller at der har været for lidt plads. Tilstanden kan også være arvelig.Den erhvervede form for styltefod ses som regel som et resultat af smerte, som følge af for kraftig vækst eller udefra kommende påvirkning som sår eller hovbylder.

​

Diagnose
Den hyppigst forekommende styltefod, som også kaldes bukkehov, er som regel ikke svær at kende, den er forårsaget af en for kort dyb bøjesene. Styltefoden med den fremskudte kode kan både være forårsaget af en for stram/kort overfladisk- og/eller dyb bøjesene.Hvilke af bøjesenerne, der er involveret, skal selvfølgelig afgøres inden der kan tages stilling til behandling.Til højre: føl med bukkehov. Nedenfor vises resultatet efter operation, beskæring og pålimet tåforstærkning.

Eksempler på behandling

1. Den fremskudte kode er vanskeligere at behandle.
   
2. Når det er den dybe bøjesene der er for kort, kan den ovenfor nævnte operation godt hjælpe.
   
3. Når den overfladiske bøjesene er for kort kan dennes støttebånd forsøges opereret.
   

​

I sjældne tilfælde kan begge støttebånd forsøges opereret, og i andre tilfælde kan forsøges med sko med kile. I alle tilfælde smertebehandles samtidigt.

​

Behandlingsresultater og prognose er varierende for denne form for styltefod. Uden behandling går det slet ikke, da føllene altid bliver halte.

​

Hvad kan man selv gøre?

Være opmærksom, specielt på føllets adfærd og bevægelse. Når føllene har ”vokseværk” bliver de lidt mere stille, leger lidt mindre, går stift og spændt. I de perioder skal de have mere hvile og eventuelt noget smertestillende medicin, så de ikke udvikler styltefod. Bliver de halte af en hovbyld, spark, sår eller lignende må nødvendigheden af smertebehandling mv. og restriktiv motion nøje vurderes.

​

Hyppig vurdering af benstillingen fra begge vinkler, jo hurtigere der gribes ind jo bedre resultat, få eventuelt assistance af dyrlægen, da der er problemer som kan være vanskelige at vurdere. Fodringen er ligeledes en meget væsentlig parameter, idet energi, proteiner, vitaminer og mineraler skal være nøje afbalancerede.

​

Da der er en grad af arvelighed i denne lidelse, skal det selvfølgelig indgå i overvejelserne ved en eventuel fornyet ifoling.