Det nyfødte føls ben

Føllet fødes med en blød upigmenteret gummiagtig pude under hovene. Puden beskytter hoppens livmodervæg for skader under drægtigheden. Når føllet rejser sig falder puderne af, og de knækker af på et forudbestemt sted så hovene herefter er intakte. (fig. 1)Det nyfødte føl kan komme til verden med et eller flere skæve ben og i visse tilfælde også bækken og ryg. Tilstanden kan være genetisk bestemt, men er ofte forårsaget af den måde føllet har ligget på i fostertiden. Langt de fleste retter sig i løbet af de første 2-3 uger, dog bør der holdes godt øje med dem, idet enkelte kræver behandling med det samme, andre først lidt senere.

Nogle føl kommer sig hurtigst og bedst ved ikke at få ret meget motion den første tid, andre ved netop at få motion. Det kan dyrlægen afgøre. (fig. 2) Benstillingen vurderes ved at betragte føllet lige forfra, idet der her skal kunne tegnes en lige ubrudt linie gennem hele benet. Det samme gælder når føllet betragtes lige bagfra. Desuden vurderes tåakserne fra siden; her skal ligeledes kunne tegnes en ubrudt linie gennem benet til koden, hvor den skal fortsætte ubrudt skråt frem gennem tåen .​

Føllet har en meget stor vækstintensitet det første 1,5 år, her vokser føllets hov til en størrelse der er tæt på moderens (fig. 3 ).Knoglernes vækstlinier begynder allerede at lukke ved 6 måneders alderen. Fra hoven til knæet/hasen lukker vækstlinierne fra 6 til 12 måneders alderen. Vækstlinierne højere oppe lukker fra hestens 1. til 3. år afhængig af hvilke knogler det drejer sig om, og for enkelte heste er de sidste vækstlinier først lukket ved 4 års alderen. Vækstlinierne i ryghvirvlerne lukker først når hesten er 5 år.Er føllets ben skæve på den ene eller anden måde, er det nødvendigt at gribe ind tidligt for at få et godt resultat, dvs. noget før vækstlinierne lukker, så der stadig er vækst i knoglerne til at gøre en del af det korrigerende arbejde.

For at få de sundeste hove og ben bør føllet allerede stifte bekendtskab med smeden når den er ca. 2 måneder gammel og inden da have lært at få løftet ben.

Fig. 4 viser det samme føl som fig.2, bemærk her den store gennemtrædning i koden på bagbenene, de krumme forknæ og den manglende evne til at sætte højre forhov i jorden.​

​✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​Vurderet 4,8 / 5 stjerner ud af 22 anmeldelser fra Facebook

Kontakt​oplysninger

​Hillerød Hestedyrlæger Aps

Baunevej 17, Bendstrup

3400 Hillerød

CVR: 15133147

Telefon: 48 28 67 68

E-mail: kiwa@hestedyrlaegerne.dk

Åbningstider​

​Telefontid

8.00 - 9.00​ (dyrlæge)

​Telefontid

8.00 - 16.00​

​Klinik åben

8.00 - 16.00

Akutvagt

16.00 - 8.00​

weekender / helligdage

Nyhedsbrev​