Køb/salg af hest

Vejledning Om Køb Og Salg Af Heste

af advokat Pernille Skinnerup

Download dokumenterne Købekontrakt marts2013, Sælgererklæring marts2013 og Vejledning om køb og salg af heste marts2013, hvortil denne vejledning knytter sig

Generelt

Når køber har fundet hesten, han gerne vil købe, prøveredet den mm, og parterne er enige om de væsentligste forhold (pris, levering, vilkår med videre), anbefales det at lade sælger udfylde Sundhedserklæringen, inden hesten skal handelsundersøges af en dyrlæge. Derved indgår også hestens forhistorie og sælgers øvrige oplysninger i dyrlægens bedømmelse af hesten. Medmindre helt ekstraordinære forhold gør sig gældende, bør enhver hest, der skal handles, gennemgå en klinisk handelsundersøgelse, evt. suppleret med en handelsrøntgen. Endvidere bør køber overveje at anmode dyrlægen om at udtage blodprøve på hesten. Undersøgelsen bør altid gennemføres af en erfaren hestedyrlæge.

Som det vil fremgå nedenfor, er det i alle parters interesse, at en sådan undersøgelse gennemføres, og at hestens sundhedstilstand ikke giver anledning til bemærkninger af betydning for den påtænkte anvendelse af hesten.​​Når hesten er godkendt af dyrlægen, udfyldes og underskrives Købekontrakten.​Den udfyldte og underskrevne Sundhedserklæring og dyrlægens erklæring bør være en integreret del af købsaftalen, og dyrlægens erklæring anføres som bilag under § 9.

Parterne kan også vælge at underskrive Købekontrakten, før dyrlægens undersøgelse af hesten, og gøre købsaftalen betinget af, at dyrlægen kan godkende hesten. Dyrlægen bør også i dette tilfælde have mulighed for at få indblik i hestens forhistorie og sælgerens øvrige oplysninger om hesten (Sundhedserklæringen) og på den baggrund tage stilling til, om hestens sundhedstilstand – samlet set – giver anledning til veterinærmæssige anmærkninger.

Når alle forhold er på plads, og købsaftalen en realitet, bør køber tegne forsikring på hesten. Dette bør ske, inden hesten leveres, se vejledningen under ad § 4.

Denne vejledning indeholder ikke yderligere (råd) om tegning af forsikring.

Det er fra 1. januar 2010 blevet lovpligtigt at ejerskifte sin hest. Det skal ske

ved indsendelse af hestens ejercertifikat, eller i mangel af et sådant hestenshestepas, til Landscentret, Heste, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Er dertale om en islandsk hest skal dette registreres hos Stambogskontoret, Bedervej 101, 8320 Mårslet. Indsendelse af anmodning om ejerskifte skal ske inden 30 dage efter købet og koster et gebyr. Mere oplysning herom kan findes på

følgende hjemmesider:

www.hestepas.dk 

www.lr.dk/heste 

www.islandshest.dk .

Sælgers og købers underskrift skal figurere ved henvendelse om ejerskifte.

​✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​Vurderet 4,8 / 5 stjerner ud af 22 anmeldelser fra Facebook

Kontakt​oplysninger

​Hillerød Hestedyrlæger Aps

Baunevej 17, Bendstrup

3400 Hillerød

CVR: 15133147

Telefon: 48 28 67 68

E-mail: kiwa@hestedyrlaegerne.dk

Åbningstider​

​Telefontid

8.00 - 9.00​ (dyrlæge)

​Telefontid

8.00 - 16.00​

​Klinik åben

8.00 - 16.00

Akutvagt

16.00 - 8.00​

weekender / helligdage

Nyhedsbrev​